Gravidyoga i roskilde

Der er mange forskellig aktiviteter at tage sig til når du bliver gravid: gravid træning, gravid yoga, crossfit for gravide og mange andre gravid hold. Vigtigst af alt er at du får bevæget dig og motioneret i din graviditet.

Når du kommer til en gravidyoga time hos mig, er det min fornemmeste opgave, at du føler dig tryg, så du kan søge indad i din krop og dit sind. Og så du kan forbinde dig med din baby. Et pusterum i hverdagen, et sted hvor du kan afspænde og finde komplet ro.

Hvornår må jeg begynde?

Du må begynde når som helst i graviditeten. Af forsigtighedsprincip kan du læse mange steder, at du først må starte i andet trimester. Det vigtigste er, at du mærker efter hvad du har energi til. Mange gravide oplever bl.a træthed i den første tid af graviditeten. Her kan du overveje om det er bedre at hvile hjemme, eller komme til yoga og få hvilestillinger der.

Når du kommer til gravidyoga i Roskilde er du i centrum, så hvis du har brug for at hvile fremfor fysiske stillinger, så er det de stillinger jeg giver dig. Når du kommer til en time hos mig, er det for DINE behov der står forrest. Yogaen skal gøre dig og din baby godt.

Nogle får fornemmelsen af, at det kan være “for sent” at starte til yoga når de er X uger henne. Selv på din terminsdag kan du starte til gravidyoga, hvis det er det du ønsker. Yogaen smidiggør, styrker og forbereder kroppen og sindet på den forestående fødsel. Jo længere tid du praktisere, jo længere tid har du til at mærke virkningen af gravidyogaen – men det er aldrig for sent!

Hvor længe må jeg udøve yoga?

Du må altså praktisere gravidyoga lige så længe du er gravid. Hvis du ikke har nogle komplikationer i graviditeten, der taler imod at bevæge dig, så kan du dyrke yoga i hele vejen igennem. Det kan være du er mere træt og tung til sidst i graviditeten, men alle stillinger kan modificeres, så de passer til lige der hvor du er.

Og har du en dag, hvor du er kommet, men bare er helt fald. Så får du nogle hvilestillinger og en god lang afspænding, så du kan tage fra timen med mere energi på kontoen.

Hvad laver man til gravidyoga?

På mine gravid hold, lægger jeg vægt på at du får håndgribelige værktøjer med dig hjem. Både nogle du kan bruge til lindring af graviditetsgener, til at finde ro, mærke dig selv og forbinde dig til din baby og nogle til at styrke dig gennem graviditeten. Det handler i bund og grund om forståelse af kroppen og velvære i graviditeten.

Herudover lærer du om dit bækken, din bækkenbund og om forskellige fødestillinger. Du vil mærke og prøve forskellige stillinger, så du selv kender flere valgmuligheder når du skal føde. Du har allerede mærket en ro i forskellige fødestillinger igennem yoga timerne og kan derfor selvsikkert vælge lige den stilling som føles bedst for dig.

Du vil også øve forskellige meditationer, som kan hjælpe dig under graviditeten og forberede dig til fødslen.

Fortæl mere

Jeg underviser gravidyoga i Roskilde med stor ro, viden og forståelse for hvad du har brug for i graviditeten. Jeg ligger vægt på at du lærer din krop at kende, at du kan mærke efter hvad du har brug for, og at du får mod, selvtillid og troen på at du kan få en selvbestemt fødsel.

Du vil praktisere forskellige fysiske stillinger, som styrker og afspænder relevante muskelgrupper op mod fødslen, samtidig med de styrker mentalt. Gennem disse øvelser bliver viden om fødestillinger formidlet, på denne måde får du et repertoire af fødestillinger, som du inden fødslen får godt kendskab til. Du vil også få kendskab til din bækkenbund, med stor fokus på hvordan du bedst muligt kan afspænde disse muskler.

Udvalgte åndedrætsteknikker bliver øvet med henblik på at skaffe ro her og nu, men også til brug under fødslen. Disse styrker din udholdenhed, lungekapacitet, og afspænder sådan, at et evt. adrenalinkick under fødslen kan blive udlignet og reguleret. 

På gravid holdene bliver der endvidere lagt stor vægt på visualisering af fødslen, afspændingsøvelser og en stærk forbundenhed til baby. Alt dette skaber viden og ro, således at du får bevidsthed om at lytte til din krop og mod på at fortælle dine behov – både i graviditeten, under fødslen og i det 4. trimester. På denne måde kan du skabe den oplevelse og selvbestemte fødsel du drømmer om. 

Der er også plads til snakken om, hvad der sker, hvis fødslen ikke går helt glat og planen skal laves om midt i det hele. En god forberedelse og videre overvejelser kan skabe en ro, også selvom fødslen tager en anden retning end håbet. Gravidyoga i Roskilde handler om at du mærker og har tillid til din indre visdom og urkraft.

Fødsel ved kejsersnit

Skal du føde ved kejsersnit? Det er en fødsel med en stor maveoperation tilknyttet – og derfor så vigtigt at du har masser af selvtillid med i bagagen til at kunne give udtryk for dine behov og ønsker. Det er stadigvæk vigtigt at holde/bygge muskelstyrke op under graviditeten, og det er lige så berigende og følelsesladet at visualisere hvordan man føder sin kejsersnitte. Ingen fødsel er mere rigtig end en anden, og enhver kvinde har ret til sin drømmefødsel.

Alle fødsler er mirakler, så uanset hvordan du vælger at føde, er et gravid yoga forløb hos Janani Yoga et besøg værd. Her er plads til alle og du behøver ikke at have dyrket yoga før, for at kunne være med.

Den positive virkning af yoga i graviditeten:

Man skal ikke sammenligne graviditetsyoga med den “normale” hatha yoga. Selvom opbygningen af selve yoga timen er ens, er der store forskelle i tilgangen. I en gravid yoga time handler det i en meget højere grad om at lytte til kroppen i forandring, lytte til dens natur, kvindeligheden, urinstinktet og dens kraft, og det at forbinde sig og få troen på naturens gang. Dette giver en enorm styrke og selvtillid, som du kan nyde godt af i graviditeten og især under fødslen.

Yogaen giver dig en forståelse og fornemmelse af kroppen, modvirker graviditetsgener, løsner op for muskelspændinger og afhjælper stress. Det er en blød yogaform, der tager udgangspunkt i der hvor den gravide befinder sig kropsligt og mentalt. 

Yogaen hjælper også til, at det autonome nervesystem finder balance. Du vil lære forskellige øvelser og metoder, som giver dig ro gennem din graviditet. Din krop er klog, så jo længere du har haft muligheden for at øve dette under graviditeten, jo større er chancen for at kroppen finder denne ro af sig selv under fødslen. Læg tankerne blidt til siden og stol på at din krop kan og lad dig forbyde i meditationen, visualiseringen eller afspændingen.

a

min intention som doula og ledsager gennem din mest transformerende tid, er at åbne muligheder for dig, så du kan mærker dit sande jeg, dine grænser og dine værdier. at du kan finde hjem i kroppen med indre styrke og tillid

Støtte og omsorg på din fertilitetsrejse og ved abort. Se alle mine ydelser her.

Kærlige og støttende doula forløb, behandlinger og yoga. Se alle mine ydelser her.

Omsorg i moderskabet gennem samtaler, behandlinger og yoga. Se alle mine ydelser her.

Kvindefællesskaber gennem forløb, cirkler og events. Se alle mine ydelser her.

online booking

Du kan let booke dit ønskede forløb, behandling, samtale eller yoga undervisning. Har du spørgsmål, kontakt mig gerne på info@skabt-til-foedsel-doula.dk eller SMS på 44101434.